Uddannelse

Jeg har været i praktik i et år på Familie Journal, Aller Media A/S på Havneholmen i København. Der arbejdede jeg meget selvstændigt og har selv stået for mine produktioner helt fra idéudvikling til færdig artikel. Jeg skrev en lang række skæbnehistorier og har mødt mange forskellige mennesker med vidt forskellig baggrund. Jeg har fået rig mulighed for at bruge min baggrund indenfor sundhedssektoren, og jeg har aldrig haft problemer med at tale med folk og få det gode interview i hus. Tværtimod så har jeg altid fået meget positiv respons fra mine kilder efterfølgende.

Mine interviews har foregået over hele landet (inkl. Bornholm), og jeg har fået trænet mine færdigheder i multitasking og har ofte haft mange projekter i luften på samme tid.

Under praktikperioden var jeg med til at lave et 90 siders quizhæfte helt fra bunden og havde en del med billedbureauer, filmselskaber og ophavsret at gøre. Jeg har også efter eget ønske haft et tre ugers fiktionsforløb, hvor jeg redigerede noveller og romaner i samarbejde med Familie Journals fiktionsredaktør. Endelig havde jeg et seks ugers webforløb, hvor jeg skrev webartikler, lavede billedgallerier og beskæftigede mig med SEO.

Jeg har virkelig fået trænet de grundlæggende journalistiske færdigheder som kontakt til kilder, planlægning af interview, vinkling og udvælgelse af billeder til mine artikler. I praktikforløbet fik jeg lov til en masse ting sammen med en medstuderende, hvor vi blandt andet har været til adskillige messer, pressemøder og konferencer. Desuden har jeg deltaget i to messer med Familie Journal i henholdsvis Fredericia og Middelfart.

Jeg er under mit praktikophold blevet optaget i Foreningen af Danske Rejsejournalister og har været til flere af deres arrangementer i den forbindelse (blandt andet Rejsemesse i Herning og i Bella Centret)

Det sidste halve år i praktik var jeg på Viborg Stifts Folkeblad som skrivende journalist, hvor jeg havde børn, unge og uddannelse som stofområde. I løbet af perioden deltog jeg også i en speciel fokusgruppe, som optakt til kommunalvalget i 2013 og endelig skrev jeg flere temaartikler til Berlingskes Fællesredaktion, der også ligger i Viborg. Jeg fik knap ti rejseartikler publiceret i alle aviser under Berlingske i de midt- og vestjydske aviser og flere temaartikler i weekendudgaven.